Tjuara nasjovnaale bihkedassh fulkedh
Stoerredigkie jïh reerenasse bïhkedassh jïh mierieh vedtieh mejtie tjïelth edtjieh våaroemasse bïejedh arealereeremisnie. Fylhkenålman laavenjasse lea hoksedh tjïelth nasjovnaale iedtjh gorredieh byjresevaarjelimmien, laanteburrien, healsoen jïh siebriedahkejearsoesvoeten sisnjeli. Dastegh tjïelten aerealereereme lea nasjovnaale iedtji vööste, dle Fylhkenålma edtja aamhtesem gïetedidh.
Fylhkenålma maahta aamhtesem gïetedidh bieljelimmine, jallh arealesoejkesji vööste girredh jallh nænnoestimmiem laejhtedh bïgkemeaamhtesinie (dispensasjovnenænnoestimmie) mah arealesoejkesjem vuastalieh. Dastegh tjïelte ij girremem mietieh, dle aamhtese deanahtæmman jåhta guejmiej gaskem. Dastegh deanahtimmie ij lyhkesh, tjïelte maahta birredh aamhtese seedtesåvva Byjresedepartemeentese akten minngemosth sjæjsjalæmman.
Fylhkenålma klååkemesuerkie
Jis konsekvensh naakenide sjidtieh tjïelten nænnnoestimmijste stuvrehtimmiesoejkesjinie jïh bïgkemeaamhtesinie, jïh nænnoestimmijste jåartalaaken, konsesjovnelaaken jïh odelslaaken mietie, dle dah maehtieh Fylhkenålmese klååkedh. Fylhkenålma aaj klååkemeeaamhtesh gïetede matrihkelelaaken, aajhtereseksjovnelaaken, geajnoelaaken, jïh gåetiedajveleejjemelaaken mietie, jïh laake tjïelten reaktan bïjre voestes åestijinie årrodh. Fylhkenålma lea lissine klååkemesuerkie aamhtesninie gusnie byögkelesvoete privaate eekem åådtje soejkesje- jïh bïgkemelaaken mietie (ekspropriasjovne). Tjïelte dagkerh såarhts klååkoeh voestegh gïetede. Dastegh tjïelte ij leah sïemes klååkijinie, dle aamhtese Fylhkenålmese seedtesåvva akten minngemosth sjæjsjalæmman.